Træklatring i Høskoven

Kravl til vejrs i skovens træer, og mærk vindens susen i trækronerne. Hvis du vil booke området, skal du booke Høskoven.


Høskoven ligger op til den sydlige motorsvejsudfletning og ud mod et lille kolonihaveområde tæt på Brabrand Sø. Skoven består i høj grad af gammel løvskov med flere egnede klatretræer. Træklatring er tilladt her som et af tre steder i Aarhus Kommune. Det udpegede område ligger mellem den sti, der går under motorvejen og ud til Brabrandstien og de åbne enge ved Døde Å. Skovbrynet ud mod engene rummer flere velegnede klatretræer.

Book arealet på www.brugaarhus.dk

Ansvar

Aarhus Kommune anviser ikke enkelttræer til klatring.

Aarhus Kommune kan ikke holdes ansvarlig for skader på personer eller ejendom, som måtte opstå i forbindelse med aktiviteten. 

Klatring, herunder valg af træ samt sikkerhed, er helt og holdent arrangørens eget ansvar.

Tilladelse gives på følgende vilkår

Der skal anvendes beskyttelse/polstring, så barken ikke beskadiges.

Der må ikke anvendes klatresporer eller andet udstyr, der beskadiger træerne.

Der skal ryddes helt op efter aktiviteten.

Praktisk information

Der er mulighed for parkering ved kolonihaverne ud till Brabrandstien.

 

Træklatring i Høskoven kan ikke bookes.