Shelter i Brendstrup Skov

En shelter med plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Der hører en bålplads med til shelteren.


Shelteren er placeret i den østligste ende af Brendstrup Skov, vest for haveforeningen Marienlyst og lige nord for Marienlystparken.

Brendstrup Skov er på 83 hektar og består især af tætte bevoksninger med forholdsvis ung skov og spændende åbne græsarealer. Skoven rummer også bakkede områder og flere små vandhuller, hvor der lever forskellige paddearter m.m.  I Marienlystparken er der både legeplads, fitnessredskaber (calastenics), golfbane, fodboldbane og løberuter samt en supercykelsti mod Tilst.

Ved større arrangementer anbefales det også at booke selve Brendstrup Skov og eventuelt Marienlystparken.

Praktisk information

Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.

Du skal selv tage brænde med hjemmefra.

Du må gerne samle tørre grene i skovbunden.

Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren.

Der er opsat en enkelt affaldsspand ved shelteren.

Rutevejledning

Der er indkørsel til parkering fra Marienlystvej med adgang fra Rydevænget. Følg skovvejen mod vest fra det nordvestligste hjørne af Rydevænget knap 200 m lige frem. Drej herefter skarpt til højre ud på græssletten, hvorfra shelteren ses i udkanten af egebevoksningen knap 70 m fremme mod nordvest.

GPS: 56°11'02.9"N 10°09'42.4"E 

 

Shelter i Brendstrup Skov kan ikke bookes.