Hasle Bakker

Hasle Bakker er et kunstigt fremstillet bakkelandskab. Bakkelandskabet er et populært udflugtsmål, og der foregår masser af friluftsaktiviteter. 


Hasle Bakker er et kunstigt formet bakkelandskab, der er skabt af en million kubikmeter overskudsjord fra byggerier og anlægsarbejder i kommunen. Vegetationen består hovedsageligt at græs og vilde blomster. Hasle Bakker består af de tre bakker ’Spiralen’, ’Bakkekammen’ og ’Plateauet’. Fra bakkerne er der en fantastisk udsigt over Aarhus By, og i klart vejr kan man mod øst se til Samsø, Tunø og Mols Bjerge, mens man mod vest kan se Skjoldhøjkilen, True Skov, Søhøjlandet og Himmelbjerget. 

Hasle Bakker er et populært udflugtsmål, der er anlagt til leg, læring, sport, motion og rekreative formål. De smukke omgivelser gør Hasle Bakker velegnet til vandreture, og man kan spadsere hen til Skjoldhøjkilen, hvor man kan nyde det varierede terræn, der veksler mellem bakkelandskab, skovområder og søer. Der arrangeres ofte motionsløb og orienteringsløb i Hasle Bakker, og flere skoleklasser besøger årligt det bakkede landskab, hvor der er mulighed for at kombinere naturoplevelser med IT-læring i tilrettelagte undervisningsforløb, der foregår i naturen.

Flere skoleklasser besøger årligt Hasle Bakker, der tilbyder tilrettelagte undervisningsforløb i naturen.

Praktiske oplysninger

Stisystemet på Bjergkammen er anlagt "på langs", så det er muligt at komme til tops med kørestol og barnevogn.

Der er adgang til Bjergkammen og Plateauet fra P-plads ved Lenesvej og til Spiralen fra P-plads ved Jernaldervej.

Du kan finde flere oplysninger angående aktiviteterne i Hasle Bakker på www.haslebakker.dk

 


Hasle Bakker kan ikke bookes.