Skjoldhøjkilen

Skjoldhøjkilen er et populært udflugtsmål, hvor der er mulighed for løb, vandreture og orienteringsløb. 


Skjoldhøjkilen er beliggende i Brabrand, og med sine 3,5 kilometer går den som en kile ind i byen og ud til True Skov. Skjoldhøjkilen er meget velbesøgt og bruges til et væld af friluftsaktiviteter. Blandt andet er der anlagt fire løberuter på henholdsvis tre, fem, syv og ti kilometer, og løbeunderlaget varierer fra anlagt sti med grus og asfalt til skovbund eller græs. Endvidere er der opsat faste poster til orienteringsløb. 

Flere skoler benytter sig af Skjoldhøjkilens mange faciliteter, der indbyder til leg og læring i det fri, deriblandt IT-læring i naturen.

Med sine smukke omgivelser og sit varierede terræn er Skjoldhøjkilen velegnet til vandreture, og med en lang række legemuligheder som svævebaner, klatrestativer og balancebomme, er den et populært udflugtsmål for skoler og børnehaver. Der må endvidere fiskes i nogle af søerne. Se Aarhus Kommunens hjemmeside for nærmere oplysninger.

Som noget helt specielt er det muligt for eleverne at beskæftige sig med IT-læring i naturen. IT-læring er en unik kombination af naturoplevelser, bevægelse, teknologi og læring, og på opstillede betonsteler kan eleverne aflæse semicodes med deres mobiltelefoner og modtage opgaver direkte på mobilen. Fem steder i området er der cirkelformede baser med madpakkehuse, hvor der ligeledes er IT-teknologi til skolernes undervisning. 

Arealet kan bookes via brugaarhus.dk 

Praktiske oplysninger

Der er gode parkeringsmuligheder i området – blandt andet ved Janesvej, Jernaldervej, Skjoldhøjvej og Anelystvej.

Du kan finde flere oplysninger om aktiviteter i området på www.haslebakker.dk

 


Skjoldhøjkilen kan ikke bookes.