Madpakkehus Delta i Skjoldhøjkilen
Madpakkehus Delta ligger i Skjoldhøjkilen og har ca. 16 siddepladser. Du kan ikke overnatte i madpakkehuset.
Madpakkehus Delta er det andet af fire madpakkehuse i Skjoldhøjkilen. Det kan bruges til dagsudflugter, men ikke til overnatning. Delta betyder vand, og madpakkehuset er udpeget som sted til læringsmål for vand. Adgangen til huset sker på en lille gangbro over en å.
Skjoldhøjkilen er meget besøgt og bruges til et væld af friluftsaktiviteter. Blandt andet er der anlagt fire løberuter samt flere områder med faciliteter til leg og friluftsaktiviteter. Med sine smukke omgivelser og sit varierede terræn er Skjoldhøjkilen velegnet til vandreture.
Praktisk information
• Madpakkehus Delta er det første hus vest for Holmstrupgårdvej.
• Der er siddepladser til ca. 16 personer i huset.
• Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved huset.
• Der står et affaldsstativ ved siden af huset.
Rutevejledning
Der er mulighed for parkering ved Skjoldhøjvej. Fra denne parkeringsplads er der ca. 700 meter til Picnichus Delta. Ved parkeringspladsen er der opsat et kortbord, hvor det er muligt at orientere sig.
GPS: 56°10'16.9"N 10°06'43.5"E
Madpakkehus Delta i Skjoldhøjkilen kan ikke bookes.