Shelter i Lisbjerg gammel skov

En shelter med plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.


Den gamle del af Lisbjerg Skov er udlagt som ’stilleskov’, hvilket vil sige, at der er fokus på den stille naturoplevelse, ro og fordybelse. Skoven egner sig derfor perfekt til vandreture eller svampejagt, og hvis man er heldig, kan man opleve skovens rige dyreliv, der tæller rådyr, ræve og fasaner. 

Dele af skoven er udpeget til urørt skov, hvilket betyder, at der hverken fældes eller plantes træer. Skoven får lov til at passe sig selv, og når gamle træer dør af alderdom eller vælter, giver det gode vækstbetingelser for organismer, der er afhængige af dødt træ.

Praktisk information

Der er en bålplads, som hører med til shelteren.

Du skal selv tage brænde med hjemmefra. 

Du må gerne samle tørre grene i skovbunden. 

Der er ingen affalds-, vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren. 

Du skal selv tage affald med hjem, så husk affaldsposer. 

Der er parkeringsmuligheder ved indkørslen til Lisbjerg Skov fra Randersvej.

Rutevejledning

Der er indkørsel til Lisbjerg Skov fra Randersvej (ved nr. 450). Der står et lavt svenskrødt skilt med teksten ”Lisbjerg Skov”. Følg grusvejen ca. 400 m til den svinger 90 grader mod venstre. 

Følg skovvejen forbi mindestenen og den røde bom. På din venstre hånd (mod nord) har du Ruholm mose. Efter ca. 220 meter deler skovvejen sig – her skal du holde til venstre. Efter ca. 30 meter, ved den grå vandboring, skal du dreje til venstre ad et lille spor, der fører gennem den gamle skov. Fortsæt ad sporet ca. 300 meter. Fra p-pladsen er der ca. 10 minutters gang til shelteren.

Ved den røde skovbom kan man alternativt også følge vejen, Trige Skovvej, venstre om, nord om mosen. Ca. 75 m efter man er kommet ind i skoven, holder man til højre og går ca. 100 m ind i skoven, langs skovkanten på en mindre sti.

Busser og rutebiler går til Lisbjerg – skoven ligger i gå-afstand fra Randersvej. 

GPS: 56°14'07.8"N 10°10'11.0"E

 

 


    UGE 17    
22-04-2024 - 28-04-2024
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
TID 22-04 23-04 24-04 25-04 26-04 27-04 28-04
06.00
 
 
 
 
 
 
 
07.00
 
 
 
 
 
 
 
08.00
 
 
 
 
 
 
 
09.00
 
 
 
 
 
 
 
10.00
 
 
 
 
 
 
 
11.00
 
 
 
 
 
 
 
12.00
 
 
 
 
 
 
 
13.00
 
 
 
 
 
 
 
14.00
 
 
 
 
 
 
 
15.00
 
 
 
 
 
 
 
16.00
 
 
 
 
 
 
 
17.00
 
 
 
 
 
 
 
18.00
 
 
 
 
 
 
 
19.00
 
 
 
 
 
 
 
20.00
 
 
 
 
 
 
 
21.00
 
 
 
 
 
 
 
22.00
 
 
 
 
 
 
 
23.00
 
 
 
 
 
 
 
Du skal være logget ind for at kunne gennemføre en booking